ValueMatch Assessment

Personlig Værdi Profil

Baseret på Spiral Dynamics værdisystemerne giver dette værktøj dybere indsigt i folks værdier, overbevisninger og drev, som danner basis for, hvordan vi tænker, beslutter og handler. Ved hjælp af et spørgeskema afgør ValueMatch hvilke værdisystemer en person favoriserer (accepterer) eller afviser. Grafen nedenfor viser et eksempel på en personlig værdiprofil. Den øverste halvdel viser accepten. I dette eksempel favoriserer personen mest det orange system, hvilket afslører en præference for selvudfoldelse, en dedikation til succes og rationalitet. Den nederste halvdel af grafen viser afvisningen. I dette eksempel afviser personen mest det blå system, hvilket kan indikere en modvilje mod bureaukrati, moraliserende adfærd og strenge hierarkier. Meget energi kan gå tabt med at bekæmpe sådanne afvisninger.

Personlig Forandringsprofil

Grafen viser, hvordan en persons energi er opdelt på tværs af de fem ændringslande: alfa, beta, gamma, delta, ny alfa og flex (som defineret i Spiral Dynamics).

Den lodrette akse angiver i hvilket omfang en person er i overensstemmelse med sine livsbetingelser; Jo højere score i de øverste indikatorer (alfa og ny alfa), jo mere opfatter en person sine livsbetingelser som harmoniske. Højere score i bundindikatorerne er et tegn på friktion i forhold til de aktuelle forhold.

Den vandrette akse viser strømmen af ​​en forandringsproces. Store ændringer går ofte igennem hele denne dynamiske proces, angivet med de blå linjer, fra harmoni til friktion og tilbage til harmoni.

I dette eksempel er score i alfa og beta højere sammenlignet med andre scoringer, hvilket indikerer en tilfredshed med den aktuelle situation (alpha), men at der også er en del friktion, usikkerhed eller utilfredshed. Personen har ingen anelse om, hvordan tingene vil ændre sig (lav flex og delta) eller hvad en mulig ny situation kan se ud (lav ny alpha).

Personprofil beskrivelse hos Valuematch.net

Forandringsprofil beskrivelse hos Valuematch.net

Teddy Hebo Larsen

Teddy Hebo Larsen er uddannet dyrlæge fra den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1985.
Teddy har været beskæftiget i medicinalbranchen i mere end 20 år i medicinalfirmaet Eli
Lilly & Co., hvor han fra 1997 til 2005 fungerede som adm. direktør for henholdsvis Eli Lilly
Danmark og Eli Lilly Norge. I perioden fra 2005 til 2009 havde han rollen som europæisk
“Director, Cultural Transformation”, Eli Lilly Europe, hvor han var ansvarlig for en større
organisatorisk transformation af Eli Lillys europæiske organisation. Dette inkluderede bl.a.
ansvaret for produktivitetsfremmende aktiviteter som Lean Six Sigma, men også ansvaret
for lederudvikling af en udvalgt gruppe af Eli Lillys top-talenter i Europa.

I januar 2009 arbejdede Teddy for den danske medicinalvirksomhed, H. Lundbeck A/S, i
rollen som Senior Vice President, Corp. Human Resources. Fokus i dette job var opbygning
af Lundbecks globale HR-funktion, hvilket bl.a. inkluderede lederudviklingsprogrammer
samt processer til optimering af Lundbecks virksomhedskultur. Teddy var samtidig medlem
af Lundbecks Corporate Management Group. Teddy var ansat i Lundbeck i 5 år.
I januar 2014 skiftede Teddy Lundbeck ud med et partnerskab i en nystiftet medikoteknisk
virksomhed, Re5, som har fokus på forskning, udvikling og salg af et nyt innovativt
medikoteknisk udstyr til behandling af såkaldt “terapiresistent depression”.

Teddy er tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning som “Associated Partner”.
Teddy har siden år 2000 arbejdet indgående og praktisk med Spiral Dynamics, som er en
teori og forståelsesramme for menneskets bio-psyko-sociale udvikling.

Integral-Coaching-Testimonials

embracelife.dk - Integral coaching v/Ole Vilstrup

Integral Coaching Testimonials

 
embracelife.dk - Integral coaching v/Ole Vilstrup

Integral Coaching Testimonial – Barbara

Mit forløb som øvelseskanin hos Ole var en udviklingsrejse som har udvidet min selvforståelse på en meget værdifulde måde, og som jeg er meget taknemmelig for.
 
Oles hjerteligt, ligeværdige og opmærksomme tilgang skabte den fornødne tillid for mig at undersøge både styrker og udfordringer i mit indre landskab. Efterhånden opstod der langt større selvindsigt, forståelse af dilemmaer jeg havner i, og øget handlefrihed. Øvelserne mellem sessionerne var en vigtig del af rejsen og gav de fornødne skub til selvansvarlighed, samt læring om effekten af ændrede vaner.
Ole evnede at finjustere balancen mellem at støtte og at udfordre undervejs i processen, på en meget indlevende måde, der gjorde at jeg fik optimal læring med, som jeg ikke vil glemme.
En stor tak til Ole for hans medmenneskelighed som er i særklasse!

Barbara Paulsen

Go to top

 

embracelife.dk - Integral coaching v/Ole Vilstrup

Integral Coaching Testimonial – Anne Mette

Jeg kom med på det første coaching forløb ved Ole, hvor han søgte “kaniner” til et nyt integralt coaching koncept.
Jeg var så utrolig heldig at få lov til at være med. Efterfølgende er jeg nu i gang med et længerevarende forløb.

Denne coaching metode har gjort en kæmpe forskel. Jeg har oplevet det som et forløsende og nærmest magisk forløb.
Det er på en eller anden måde blevet til en tro følgesvend i min hverdag.

Ole har med sit åbne og ærlige væsen formået at få mig til at føle mig tryg og givet mig en følelse af, at det er ok at være mig.
Som coach ser jeg Ole som utrættelig og støttende, når det drejer sig om at finde frem til sagens kerne.

Jeg har ikke tidligere oplevet at arbejde med en coach af samme kaliber som Ole.
Den anerkendende og rummelige tilgang har været guld værd for mig i forløbet.

Anne Mette Hjort Pedersen

Go to top

 

embracelife.dk - Integral coaching v/Ole Vilstrup

Integral Coaching Testimonial – Gert

Jeg kan på det varmeste anbefale et integral coachings forløb hos Ole. Med sine præcise analyser og gennemarbejdede opgaver til sessionerne, har det hjulpet mig til at få lys på, hvad det er, jeg præcis har haft brug for, for at komme videre. Dels i min egen udvikling, dels i forhold til mit firma. Ole har været grundig og samtidig gået i dybden med sine spørgsmål.

Opgaverne i mellem de enkelte sessioner har i høj grad medvirket til, at jeg har måttet arbejde med nye vinkler på de udfordringer, jeg har tumlet med. Selv om det har været uvant, har det samtidig været utrolig lærerigt og en virkelig stor øjenåbner.

Gert Henning Rasmussen

Go to top
 

embracelife.dk - Integral coaching v/Ole Vilstrup

 

Mere om integral coaching klik her.